“Kanske du spør i angst,
udekket, åpen:
hvad skal jeg kjempe med,
hvad er mitt våpen?”

Din stemme skælver, mens I synger for de faldne.
Få timer siden kæmpede I sammen.
Nu ligger hun i jorden.

I en blodig borgerkrig kæmper I for det, I tror på. Du er i en deling af unge soldater, mens du fysisk går fra slag til slag gennem skoven ved Fastaval.

Fokus er på vandringen fra et slag til det næste, hvor I reagerer på det, I må udstå i den brutale krig. Kampene afvikles via en mekanik, hvor man enten er i livsfare, må slå ihjel eller dør. Faldne soldater spiller videre som minder, der bare vil hjælpe deres kammerater, men uundgåeligt minder om deres tab.

Det handler om kammeratskabet mellem soldater mod krigens nedslidende effekt.
Om at miste, om at frygte for sit liv og hvad det gør ved en, at slå ihjel.

Det er et langsomt dvælende liverollespil, hvor danske sange bruges som grundlag for rollerne og til at skabe en poetisk stemning midt i krigens mørke. Det handler ikke om at synge godt, men om den særlige følelse, der opstår, når man synger sammen.