Fastavals hovedarrangører tager alle typer henvendelser alvorligt. Det vigtigste er at de bliver kontaktet direkte, ellers kan de ikke handle på konkrete sager. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal skrive til dem, så gør det. De ved også at det nogle gange tager tid, før man har overskud eller lyst til at tage kontakt. Det er helt i orden – det vigtigste er at du skriver.

Ingen henvendelser er for store eller for små. Vi vil gerne i dialog med dig, så vi kan finde frem til, hvordan vi skaber et trygt rum for dig på Fastaval

Kærlig Hilsen Fastavals hovedarrangører

Har du en henvendelse om en utryg oplevelse du har været i, en personkonflikt eller oplevet et brud på samværspolitikken, så kontakt hovedarrangørerne tilknyttet safe-mailen på safe@fastaval.dk. Det kun to valgte hovedarrangører, der tager imod din henvendelse. I 2025 er det Ozzy Askham Jensen og Maj Kondrup.

Når vi har modtaget din mail indgår de med det samme i en dialog med dig om det videre forløb. Ofte vil hovedarrangørerne kontakte dig angående ynderligere information om hændelsen eller konflikten, for det er enormt vigtigt for dem, at de har alle detaljerne på plads. Det kan også være, at du har venner eller kender nogen som kan støtte op om din henvendelse. På det næstkommende hovedarrangørmøde vil den henvendelse så blive behandlet.

Når hovedarrangørerne har truffet en beslutning, de kontakte dig med svar. Alle henvendelser behandles ens, men beslutningen om eventuel handling tages ud fra det enkelte tilfælde.

Hovedarrangørerne kan ikke love, at de behandler din henvendelse 100% som du ønsker det. Men de kan love at de altid lytter og tager din henvendelse seriøst. De vil altid gøre deres bedste for at møde dig, der hvor du har brug for det. Og de vil altid forsøge at skabe plads og imødekomme dine behov på Fastaval.

FORTROLIGHED

Fastavals hovedarrangører består af frivillige mennesker og er derfor ikke underlagt tavshedspligt i en lovgivningsmæssig forstand. Men de arbejder altid ud fra et princip om at ALLE personsager og konflikter behandles fortroligt.

Fortrolighedsprincippet gør også, at du ikke kan forvente særlig indsigt i håndteringen/resultatet af en sag – heller ikke, hvis det er en, du som tredjeperson indberetter.

OBS: I sager om grove lovovertrædelser og personfarlige handlinger, kan vi blive nød til at involvere myndighederne.