Fastaval ville ikke eksisterer, hvis det ikke var for de mange arrangører, der år efter år knokler frivilligt for at skabe den bedste kongres.
Herunder får du et overblik over Fastavals organisationsstruktur.
Fastavals historie
Den allerførste Fastaval
Nogle gange begynder ting ikke. De sker bare. Og bagefter er det let at kigge tilbage på dem og sige: Dér begyndte det. Sådan opstod den første Fastaval for længe siden. Ikke som en vision, der sprang kampklar af en pande. Men som en nærmest tilfældig kæde af begivenheder, der kom af en dyb og naiv kærlighed til spil. Året var 1986. Stemningsmæssigt var optakten ikke den bedste. I januar eksploderede den amerikanske rumfærge Challenger – den største katastrofe for USA’s rumprogram nogensinde. I februar blev Sveriges statsminister, Olof Palme, skudt ned i Stockholm – det tætteste, Skandinavien er kommet Kennedy-mordet. Og i marts mødtes godt 150 spilentusiaster til en spilweekend i Århus.
Klubben Fasta skabte Fastaval
Og hvordan begyndte det hele egentlig? I starten af 1980’erne var rollespil noget, de færreste havde hørt om i Danmark. Nogle få havde prøvet at spille det på ophold i USA eller Storbritannien. Andre havde samlet en regelbog til Dungeons & Dragons eller Call of Cthulhu op i obskure butikker. En seddel hængt op i tegneseriebutikken Yellow Kid i Århus ledte til et møde på universitetet, hvor godt 20 mennesker, de fleste mellem 16 og 22 år gamle, mødte frem.
Jo, der var basis for en klub. Der blev indkaldt til stiftende generalforsamling et par måneder senere, i marts 1985. Her mødte 26 mennesker frem – og det var her, Mads Lunau fiskede navnet Fasta frem som et anagram over Fantasi-Strategi-Taktik. Opbakningen var tøvende: 14 af de 26 stemte for navnet. Til gengæld blev han næsten enstemmigt valgt som formand. I april 1985 mødtes de fem bestyrelsesmedlemmer, anført af Mads, og to suppleanter – Malik Hyltoft og Adam Hannestad – på Maliks kollegieværelse på Aarhus Universitet. Et af de vigtigste punkter på dagsordenen var, hvordan man kunne banke medlemstallet på rollespilsklubben op, så kommunen ville give støtte til foreningen. Uden støtte ville der aldrig blive råd til for eksempel klublokaler. Ingen kan i dag præcist huske, hvem der fandt på at indkalde til en stor spilledag i maj 1985. Sandsynligvis Mads eller Malik. Dengang kom de fleste af de gode ideer fra de to, der kendte hinanden fra gymnasietidens landsmøder, hvor de tørnede sammen som henholdsvis glødende venstremand og kommunist og fik uventet respekt for hinanden. Plakater blev skrevet ud på skrivemaskiner, fotokopieret og hængt op på egnede steder i Århus – universitetets institutter, et par gymnasier, hobbyforretninger og tegneseriebutikker. Kreativiteten med navne var udtømt med ’Fasta’, så indkaldelsen fik overskriften ’Spilledag’. Senere, langt senere, blev den husket internt som Fastaval 0.
150 deltagere på første Fastaval
Ingen kan i dag med sikkerhed huske fremmødet på den første Fastaval, der ikke hed Fastaval, men i alt var det ikke over 50 og næppe over 40. Spildagen skulle gentages i 1986, og i januar blev de første indbydelser sendt ud til det, der noget optimistisk blev kaldt ‘Den 1. Internationale Fastaval’ i Århus 7.-9. marts. Indbydelsen rettede sig ‘til alle brætspillere, rollespillere og andre skøre kugler.’ Processen var så kaotisk, at der på det tidspunkt end ikke var fundet lokaler. Først bagefter, få uger før start, lykkedes det at reservere Skt. Anna Gades Skole i Århus-bydelen Frederiksbjerg . Hver dag skulle der være lukket og slukket kl. 22, så Fasta-medlemmerne tilbød overnatning til gæsterne fra især Odense og København. Beslutningen om at lave mad i køkkenet i Adam Hannestads nærliggende lejlighed blev først taget få dage før, fordi det lød på fortilmeldingerne, som om de cirka 150 deltagere ville blive sultne. Der var ikke noget tema – blot en række brætspil som Car Wars, Risk, Diplomacy, Conquistadors og Third Reich og nogle rollespil: Marvel og slagnumrene Call og AD&D. Folkene fra rollespilsklubben i Odense leverede Call-scenariet – Klostret i Bjergene – og lagde grunden til en lang tradition for, at de to klubber samarbejdede om kongresser og havde gæstescenarier hos hinanden.
Vægt på rollespillet
Da der blev ryddet op efter den første ’rigtige’ Fastaval i 1986 med 150 deltagere, var der sikkerhed om én ting: Det måtte prøves igen året efter. Og tilbagemeldingerne var klart mest positive på rollespillet: Det var på denne kongres, grundstenen blev lagt til, at Århus – i modsætning til spilklubberne i København og Odense – lagde hovedvægten på rollespil i form af nedskrevne scenarier Efter sine første vaklende skridt i slutningen af 1980’erne, voksede Fastaval sig hurtigt til en stor og velorganiseret kongres. I starten af 1990’erne var det dog svært, at lokke nogen til at skrive scenarier til Fastaval, og der blev brugt både trusler og pression, for at få folk til at skrive scenarier. Og endnu sværere var det, at få folk til at aflevere scenarierne.
Det var tydeligt for arrangørerne, at der skulle gøres noget for at gøre det mere attraktivt at skrive scenarier, og i 1992 blev prisen ‘Ottoen’ indført på Fastaval. Prisen gik ikke til deltagerne, men til forfatterne på Fastaval, der blev hyldet på den første banket på Fastaval.
Ottoen skabte stor opmærksomhed i rollespilsmiljøet, for det var både grænseoverskridende og provokerende i en hobby, der netop handlede om, at ingen var bedst, at udnævne vindere og pege på ét scenarie, som var det bedste af dem alle.
Ottoen havde sin effekt, og i årene der fulgte, blev det nemmere at få folk til at melde sig til at skrive scenarie – og ville forfatterne deltage i konkurrencen om den eftertragtede guldpingvin, skulle de aflevere deres scenarie i så god tid, at dommerne kunne nå at læse det – og på den måde løste Ottoen både problemet med at tiltrække scenarieforfattere og få dem til at aflevere før selve kongressen.
I dag er et det ikke et spørgsmål om, at lokke folk til at skrive, men at udvælge mellem de synopser, der bliver sendt ind til Fastaval, og Ottoen var katalysator for hele den forfatterkultur, der har gjort Fastaval til den førende kongres i verden, når det kommer til kvalitetsscenarier.
En kongres i konstant bevægelse
Mange ting har ændret sig på Fastaval siden dørene blev slået op til den første kongres i 1986. Fastaval er en omskiftelig kongres, hvor intet er mejslet i sten. Fastaval har i alle år været det, som arrangørerne har gjort den til, og der er en konstant udskiftning af arrangørerer på Fastaval, der alle har deres egne visioner og ideer.
Udgangspunktet for at omkring 900 mennesker mødes på en skole eller et gymnasium i påsken er dog i dag det samme som i 1986. Der spilles originale rollespil og originale brætspil, der er skrevet og designet til kongressen, og deltagerne spiller også mange andre former for spil.
Det er muligt at dukke op på Fastaval om onsdagen og tage hjem efter Ottofesten om mandagen uden at være ude i den virkelige verden, hvis man ønsker det. Der er overnatningsmuligheder på Fastaval, og det er muligt at tilmelde sig morgenmad og aftensmand, og der kan købes mad forskellige steder på kongressen.
Når deltagerne ikke lige spiller rollespil, brætspil eller andre spil, hygger de sig og socialiserer på kongressen, hvor der er en hyggelig brætspilskro, en café med cocktails og drinks og en bar, hvor man kan nyde en kold øl.
Fastaval har på mange måder ændret sig siden den første kongres i 1986, men omdrejningspunktet er stadig at være sammen med andre, som elsker forskellige former for spil.
Foreningen Alea
Alea er foreningen bag Fastaval, og det er foreningens mål at afholde det bedst mulige Fastaval. Mange ved det ikke, men Alea spiller en kæmpe rolle i at afholde og afvikle Fastaval år efter år. Hvor hovedarrangørerne koncentrerer sig om det enkelte Fastaval, er det Alea som har de langsigtede planer og som hele tiden arbejder på at fremtidssikre vallen.
Dette vidste du måske ikke om Alea?
- Det er Aleas ansvar at afholde Fastaval
- Det er Alea, som hvert år sætter de økonomiske rammer for Fastaval
- Det er Alea, som hvert år udpeger den kommende general
- Det er Alea, som står for at administrere Fastavals lager og al det praktiske arbejde omkring det
- Det er Alea, som efter hver Fastaval afholder Fastablues
Hvert år afholdes generalforsamling, som indebærer valg af Aleas bestyrelse. Du kan læse mere om Alea, og hvem der sidder i bestyrelsen her.
Hvorfor melde sig ind i Alea?
Når du tilmelder dig Fastaval, har du også mulighed at melde dig ind i Alea. Gør du det, får du rabat på din Fastaval-billet, men udover rabatten støtter du også Fastaval og Aleas arbejde fremadrettet. Jo flere medlemmer Alea har, desto større gennemslagskraft har foreningen i sit samarbejde med kommuner og andre eksterne aktører. Bliver du medlem af Alea, bidrager du på sigt til en bedre Fastaval.
Alea og Landsforeningen Bifrost
ALEA er medlem af Landsforeningen Bifrost. Det betyder også, at jo flere medlemmer Alea har, desto flere medlemmer har Bifrost.
Landsforeningen Bifrost samler rollespilsforeninger fra hele landet for at skabe sammenhængskraft og fælles front indenfor interaktive og kreative udtryksformer som Rollespil. Bifrost yder massevis af bistand til sine medlemsforeninger i form af bl.a. hjælp til at navigere kommunale regler, hjælp til økonomistyring eller udlån af udstyr. Men Bifrosts nok vigtigste funktion er at afsætte ressourcer til at lobbye for, at vores alle sammen hobby kommer endnu mere på landkortet.
Derudover uddeler Bifrost hvert år tusindvis af støttekroner gennem Bifrostpuljen til medlemsforeninger som Alea.
Du kan læse mere om Landsforeningen Bifrost her.
Hvordan melder jeg mig ind?
Du kan melde dig ind i Alea gennem tilmeldingen til Fastaval. Det koster 75. kr. pr. år. Aleas medlemmer får rabat på indgangsbilletten til Fastaval.
Ønsker du at melde dig ind i ALEA uden at tilmelde dig Fastaval, kan du sende en mail til ALEA på alea@fastaval.dk.
