af Thomas Steenfeldt Nielsen og Torbjørn Erik Japp

En søskendeflok bliver sendt ud til deres tantes og excentriske onkels palæ ved kysten. Her bliver de ramt af en familietragedie, der kaster dem ud i et hjernevridende og sorgfuldt tidsrejse-mysterie.

Foromtale

Spillere: 3-4

Spilledere: 1

Samlet tidsforbrug: 3-4 timer

Sprog: Dansk/Engelsk

Aldersgrænse: 13+

Læsemængde: 0,5 sider rolle + små handouts

En søskendeflok bliver i starten af 1940’erne sendt ud af byen, væk fra de urolige tider, til deres rare, men fraværende tante og deres excentriske opfinder-onkel ved kysten. De forsøger at finde tryghed i deres nye omgivelser, men oplever snart en livsændrende hændelse, som efterlader dem med flere spørgsmål, end de voksne har svar på.

Liv er en historie om at være barn i en stor og fremmed verden. Scenariet handler om tab, sorg og søskendekærlighed. Liv er også et tidssløjfe mindfuck-mysterie i det store vindblæste palæ. For hvad bygger onkel Otto i sit værksted nede i kælderen? Hvorfor er tante Søs klædt på til begravelse? Og kan søskendegruppen formå at holde sammen, indtil de igen kan rejse hjem til mor og far?

Liv er et semi-live, hvor historien udfoldes af en række live-scener, der bliver opstillet af spillederen. Scenerne er fokuseret på søskendeflokkens interne følelser og relationer, og hvordan de påvirkes af en forvirrende, omskiftelig omverden.

Spillere: 3

Spilledere: 1

Samlet tidsforbrug: 4-6 timer

Sprog: Hele scenariet på dansk og engelsk

Aldersgrænse: 18+

Læsemængde: 5-10 sider, afhængigt af spillernes valg

Spillertype:

Du kan lide det tætte relationsspil, hvor der er plads til både de store udråb og de små, ømme øjeblikke.Du har det god med en fast ramme og retning, og at udfolde en fastlagt historie frem for den åbne sandkasse. Du finder det spændende at udforske en historie, hvor du ikke nødvendigvis har regnet det hele ud i slutningen af scenariet.

Spilledertype:

Scenariet har meget fastlagte rammer og script for spillederen. Din rolle er at sætte scenerne på engagerende vis, samt at cutte scenerne indenfor scenariets tidsplan. Du har muligheder for at påvirke scenerne indirekte, men spiller ikke selv bikarakterer.

Content notes

Dødsfald i familien​