af David Duda-Dziewierz

Gennem hans lyriske univers og vilde interviews kommer vi ind under huden på på musikeren, produceren og modeskaberen Kanye West. Vi går tæt på og spiller på grænsen mellem galskab og genialitet, og ser verden både fra hans side, og de mennesker der bliver ramt af en kompromisløs mand, der trods alle kontroverser, ikke lader sig standse.

Foromtale

Spillere: 4

Spilledere: 1

Samlet tidsforbrug: 4 timer

Sprog: Dansk/Engelsk

Aldersgrænse: 18+

Læsemængde: 2 siders rolle + handouts

“I don’t expect to be understood at all”
Kanye West

KANYE følger Kanye West’s liv i nedslag over de sidste 20 år. Fra hans kommercielle gennembrud med “Jesus Walks” i 2004, til den sidste turbulente tid hvor flere anklager om svindel, vold og overgreb ikke længere kan ignoreres, og en usikker fremtid venter.

Kanyes lyriske univers er centreret omkring hans eget stjerneliv med vilde op- og nedture, hans kamp med psykisk sydom, samt hans stærke Kristne tro. Scenariet bliver derfor en fragmenteret historie, der afspejler et splittet bipolart sind, hvor manien både kan føre til succesrige nyskabelser, og offentlige vilde og uforståelige kontroverser.

Scenariet består af en række korte, intense scener, der trænger ind til kernen af Kanye. Spillernes valg har stor betydning for, hvilke scener der spilles, og i hvilken rækkefølge. Derfor vil den samlede oplevelse og fortælling variere fra gang til gang.

Spillertype:

Det er en fordel som spiller at have en smule kendskab til Kanye, hans musik og kontroverser. Spillerne skifter mellem forskellige sider af hans personlighed hovedpersonen og de personer, der former hans liv, og man har ikke har en fast karakter gennem scenariet. Stilen er direkte og følelsesladet, præcis som Kanye selv, og bevæger sig mellem dybe, mørke nedture, storslåede visioner og vilde manier, der balancerer på kanten af det komiske uden at kamme over. 

 

Spilledertype:

Som spilleder skal du have styr på musikken, som bliver brugt flere gange i scenariet, både som stemnings- og rammesættende for de forskellige scener. Derudover skal du have styr på de mange små scener, så du undervejs kan vejlede spillerne efter hvilken oplevelse de er ude efter. Slutteligt er der scener hvor du kan træde ind som NPC, hvis du også vil have en del af spotlighten.

Content notes

Psykisk sygdom, stoffer, vold, samt flere anklager om sexuel chikane og overgreb. De sidste to kommer ikke til at indgå som aktive dele i scenariet, men for nogle vil det være en dealbreaker.