af Vitus Hundebøll Benzon
En Star Wars thriller med socialrealistiske aspekter, der handler om de folk, der arbejder for Imperiet, deres konflikter og tvivl. En forbrydelse skal opklares i skyggen af efterforskernes egne motiver, tvivl og konflikter; i skyggen af Imperiet.
Foromtale
Spillere: 4
Spilledere: 1
Samlet tidsforbrug: 4-5 time
Sprog: Dansk/Engelsk
Aldersgrænse: 15+
Læsemængde: 2 sider + handouts
En eksplosion ryster bygningerne i sektor 6A på den søvnige turistplanet Esho 3. En bombe er gået af på et hotel. Fire skikkelser nærmer sig afspærringen omkring hotellet næste morgen.
Dette bliver starten på en efterforskning, som vil ændre ALT for de fire karakterer.
Velkommen til Esho 3! Imperiet er på toppen af sin magt, og intet tyder på at det vil ændre sig. Men selvom kejseren sidder med galaksen i sit jerngreb, er der altid modstand. Både indefra og udefra.
De fire karakterer i scenariet er alle en del af Imperiet et par år, før den originale Star Wars film. To af dem arbejder for det oprindelige lokale politi på planeten, mens de andre to er udstationeret som en del af den militære besættelse. Sammen skal de samarbejde om at løse mysteriet om bombningen. De fire karakterer har alle en dyb hemmelighed, der relaterer til mysteriet.
Imperiets Skygge er inspireret af Star Wars serien Andor og trækker på mange af de samme tematikker og stemninger.
- Star Wars
- Efterforskning
- Magt
Spillertype:
I dette scenarie kommer du, som spiller, til at arbejde i den moralske gråzone mellem et civilsamfund og et totalitært styre. Du skal være klar på at følge sporene og forholde dig til, hvornår din karakter nærmer sig sin moralske grænse.
Spilledertype:
Som spilleder skal du sætte dig ind i mysteriet og forstå, hvordan de forskellige spor i efterforskningen påvirker karaktererne personligt. Du skal være klar til at improvisere, når spillerne trækker scenariet i en ny retning. I scenariet er der 9 vigtige NPC’er, som du skal forholde dig til. Der er beskrevet 5 centrale scener, samt forslag til en række potentielle scener derudover.
Content notes
Her er ingen helte, rumtroldmænd eller lysende sværd. Scenariet indeholder undertrykkelse og racediskrimination (aliens)