af Aaron Kempkes

Kom nærmere, kom nærmere! Det er 1950’erne og du og dine venner mødes til karnevalet for at spille spillet som alle snakker om. Så grib nogle flaskekapsler, spil dine kort klogt, stabl din vej til sejren og lave korrekte forudsigelser for at vise alle at du er “par nr. 7”.

Foromtale

  • Tid: 45-60 min
  • Spillere: 2 – 4
  • Sprog: Engelsk

Caps spilles over en serie af runder, hvor hver spiller kommer til at spille to kort for at udføre to forskellige handlinger, som påvirker det centrale spillebræt.

Hvert kort giver mulighed for tre forskellige handlinger:

1) Placér en eller flere kapsler på det centrale spillebræt.

2) Udfør en evne.

3) Lav en forudsigelse for point i slutningen af spillet.

Kapsler må altid kun tilføjes til halvdelen af brættet, og en positionsmarkør rykkes ved hver placering, således at det centrale spilbræts status konstant ændrer sig. Siden evner kan påvirke enhver stabel, tillader de dig at ignorere restriktionen, sådan at du strategisk må optimere brættet til at maksimere point fra dine tidligere forudsigelser.

Caps er et spil, hvor din score er afhængig af, hvor godt du kan holde dine mål hemmelige og hvor succesfuldt du kan forudsige dine medspilleres valg. Med 75 kort som hver kan spilles på tre forskellige måder samt variabler til opsætningen for hvert spil, så er Caps et vanedannede hyggeligt spil, der aldrig er ens to gange!

Om designerne

Jeg er en brætspilsdesigner fra Syracuse, Nebraska i USA. Mens jeg på nuværende tidspunkt ikke har fået et spil udgivet, så er jeg en Ion Award og Boston Festival of Indie Games prisvinder, 16-gange finalist i nationale- og internationale brætspilsdesignkonkurrencer samt en 8-gange semi finalist. Mit første spil udgives i 2025.

Jeg holder virkelig meget af brætspil og jeg holder endnu mere af at lave dem! Jeg plejer at være ham som har en masse spil med til fællesbordet, og der er altid for mange. Min drøm er, at mine designs vil være en del af brætspilsaftener over hele verdenen og bringe folk sammen ved et bord, hvor alle er velkomne. Jeg håber en dag at se mine spil på hylden sammen med alle de spil, som har inspireret mig. Mange af mine bedste minder er rundt om et bord med brætspil, venner og familie. Jeg håber at kunne skabe den slags minder for andre igennem mine egne designs.

Kasper har spillet brætspil i mere end 40 år. Uddannelsen indenfor informationsvidenskab fordrer, at han elsker at dekonstruere spil for at undersøge hvad der gør spillet større end summen af dets dele. Kasper foretrækker strategispil med historiske træk og tydelig inkorporeret tematik. Hans første Fastaval brætspilsdesign ”Witch Hunt” vandt en Otto for bedste brætspil og blev udgivet som “Pagan: Fate of Roanoke” i 2021.