Fastavals æresgæster
Hvert år inviteres en spændende eller kendt person/gruppe til Fastaval som æresgæst, for at fortælle om deres arbejde indenfor Fastaval-relaterede aktiviteter, som brætspil eller rollespil. Hver æresgæst er forskellig og har forskellige tilgange til rollespil, brætspil og spildesign.
Nogle gange er æresgæsten en kendt, indflydelsesrig kulturperson med mange års arbejde, inden for en etableret institution eller spil som Mark Rein Hagen eller Steve Jackson. Men lige så ofte Fastaval gør også en dyd ud af at finde mindre kendte æresgæster, med et nyt og unikt syn på spil og design, som kan forundre og inspirere kongressen deltagere.
På Fastaval vil vi gerne vil lære og suge til os af andres erfaringer og tilgange til spildesign. Men æresgæsten handler ikke kun om at få, men også om at give Fastavals traditioner og unikke miljø videre. Gennem årene har vi set hvordan flere æresgæster både bliver dybt inspireret af Fastaval-traditionen, men også vender tilbage årene efter for at bidrage kreativt til rolle- og brætspilskonkurrencerne. Vi er stolte af det kreative rum som Fastaval er blevet til gennem årene og vi glæder os altid til at invitere nye spændende mennesker på besøg i påsken.
Æresgæsten til Fastaval 2025

Nils Hintze
Han har opnået stor anerkendelse i Sverige såvel som internationalt for sit RPG-forfatterskab, og vi er derfor meget stolte af, at han har takket ja til at besøge Fastaval 2025 som årets æresgæst for at fortælle om sit forfatterskab og inspirere os med sine verdener!