af Jacob Sørensen
Foromtale
Spillere: 3
Spilledere: 1
Samlet tidsforbrug: 5 timer
Sprog: Dansk
Aldersgrænse: 15+
Læsemængde: Kort
Spillet kombinerer intens psykologisk horror med overlevelsesdrama og udforsker spørgsmål om magt, tro og menneskets kamp mod det ukendte. Naturens barske omgivelser og farerne fra det overnaturlige skaber en trykkende stemning, hvor overlevelse ikke er en selvfølge, og vanviddet lurer lige under overfladen.
Gameplay:
Scenariet er designet til 3 spillere og en GM, hvor spillernes karakterer udvikler sig gennem historien. Når en karakter bliver sat ud af spillet, kan spilleren overtage en ny rolle fra ekspeditionens deltagere, hvilket giver en dynamisk og engagerende spiloplevelse. Atmosfæriske lydspor og handouts tilføjer en ekstra dimension af fordybelse.
- Horror
- Vold
- Splittelse
Spillertype:
Scenariet er velegnet til spillere, der nyder dyb karakterudvikling, psykologisk horror og atmosfæriske fortællinger. Temaerne berører okkultisme, vanvid og menneskets mørke sider og passer til dem, der søger en kompleks og intens rollespilsoplevelse.
Spilledertype:
Du er stemningssætter og rammesætter. Du skal skabe en intens og klaustrofobisk atmosfære, mens du guider spillerne gennem historiens psykologiske og overnaturlige elementer. Improvisation er vigtigt, især når spillere skifter roller. At man som spilleder kender Vaesen eller free league systemet er en fordel, men ikke et krav.
Content notes
Rolle vs. rolle vold