A

ALEA: Foreningen bag Fastaval. Læs mere om ALEA her.

Arrangørmessen: Tilbagetrækningslokale for Fastavals arrangører, hvis de har brug for en pause fra deres arrangørarbejde.

B

Banket: Gammelt ord for Ottofesten, som eksisterede dengang Ottofesten bestod af en tre-retters middag med efterfølgende fest.

BrandVagten: Gammelt ord for Nattevagten.

Brætspilsansvarlige: De arrangører, som udvælger årets designerbrætspil og faciliterer processen for brætspilsdesignerne.

Bunkeren: Gammelt ord for Fastavals styregruppe. De har skiftet navn til Hovedarrangørgruppe.

C

Caféen: Hvad Oasen hed før i tiden.

D

DB: Forkortelse for Dirtbuster. Fastavals kedeldragtklædte rengøringsfolk. Læs mere om DB her.

Deltagerseddel/spillerseddel: Seddel med dit program, mad og andre informationer. Du får den tilsendt via mail et par dage inden Fastaval, kan se den i Fastaval appen eller du kan få den udleveret på papir i Informationen.

Designer: Person, som har designet et brætspil til årets Fastaval.

Designerbrætspil: Brætspil designet specielt til årets Fastaval.

F

Fasta-app: Fastaval har en officiel app som kan downloades fra App Store og Google Play. Blot søg på “Fastaval”. I denne app kan du se dit program, dine madbilletter, kort m.m.

Fasta-blues: Sociale arrangementer umiddelbart efter Fastaval, hvor man kan snakke om åres kongres og mindes gode stunder.

Fastaval Junior: Mini-Fastaval under Fastaval for børn og unge. Læs mere om Fastaval Junior her.

Fastapest: Ord for den sygdom, som (nogle) Fastaval-deltagere pådrager sig under eller lige efter kongressen.

Forfatter: Person, som har skrevet et premierescenarie til årets Fastaval.

Foromtaler: Korte introduktioner til årets scenarier og brætspil. Her kan du læse hvad scenariet/brætspillet handler om, hvilken genre det er og hvilken type spillere, som vil kunne lide det.

G

Game Rush: Konkurrence hvor deltagerne skal bygge deres eget brætspil under Fastaval. Læs mere her.

GDS: Står for “Gør Det Sammen”. Gammelt ord for Heltestyrken.

Generalen: Fastavals øverste ansvarlige for kongressen og samarbejder med Hovedarrangørgruppen.

H

Heltestyrken: Et netværk af deltagere som hjælper til rundt omkring på Fastaval, for at få Fastaval til at køre rundt. Hvis du gerne vil være en del af Heltestyrken kan du melde dig til i din tilmelding. Læs mere om Heltestyrken her.

Hovedarrangørgruppen: Dette er Fastavals styregruppe og udvælges af Generalen. Læs mere om hovedarrangørerne her.

I

Infoboss: Den ansvarlige person i Informationen.

Infoen: Fastavals information. Læs mere om Infoen her.

Infonaut: En person, som står i Infoen. Hvis ikke de er at finde i Infoen (Informationsdesken) ses de rulle rundt på løbehjul med orange fezer.

Internationals: Internationale deltagere på Fastaval. Hvert år kommer der folk fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland, England, USA og andre lande.

International table: Bord til Ottoshowet for ikke-dansktalende deltagere, som får simultantolket showet af dansk-talende frivillige.

J

James: En mindre gruppe af frivillige, som tidligere har ageret tjenere til Ottoshowet og diverse receptioner.

K

Kaffekroen: Dette er Fastavals salgssted, hvor deltagere kan købe varme drikke f.eks. Kaffe, te, varm kakao m.m. og kage og sidde i hyggelige sofaer. Lige ved siden af Kaffekroen ligger Brætspilscaféen, hvor du kan låne et brætspil.

Konsulatet: Praktisk arrangørgruppe, som kører ting frem og tilbage under Fastaval, samt handler ind for salgsstederne.

Københavnerbussen: Bus fra København til Fastaval, som arrangeres af frivillige hvert år. Læs mere om bussen her.

M

Madkøen: Der kan opstå kø ved udlevering af aftensmaden i fællesområdet. Vi opfordrer derfor vores deltagere til at sprede sig ud og hente mad på forskellige tidspunkter inden for tidsrummet for aftensmad.

N

Nattevagten: En tidligere arrangørgruppe, som holdt et vågent øje over indgangen til den alm. sovesal på Fastaval. 

Novelle: Et scenarie, der maksimalt varer to timer.

O

Oasen: Udskænknings- og eventsted på Fastaval. Læs mere om Oasen her.

Otto: Fastavals maskot. Otto er en pingvin (ikke et næsehorn) og har eksisteret siden 1992.

Ottoen: Pris, som bliver uddelt til de bedste af årets premierescenarier og designerbrætspil. Læs mere om Ottoen her.

Ottodommer: Medlem af den jury, som uddeler årets Ottoer. Der er både en brætsspilsjury og en scenariejury.

Ottofesten: Den afsluttende fest efter Otto-showet, som finder sted i baren. Kom og fejr en fantastisk Fastaval!

Ottoshow: Sceneshow hvor Ottoerne uddeles, arrangørerne hyldes, æresgæsten taler og næste års General proklameres.

Overdommer: Det ledende medlem af enten brætspilsjuryen, scenariejuryen eller æresottojuryen. I æresottojuryen er overdommeren altid sidste års vinder.

P

Pitch: En kort skriftlig forklaring på hvordan dit brætspil skal fungere, hvis du gerne vil være designer til næste års Fastaval. Det er de brætspilsansvarlige, der udvælger de pitches, som får lov til at blive til brætspil på Fastaval. Læs mere om at blive designer på  Fastaval her.

R

Regelformidler: En regelformidler står for at sætte spillerne til designerbrætspil ind i reglerne. Hvis du gerne vil formidle et designerbrætspil, kan du melde dig som regelformidler, når du tilmelder dig Fastaval.

Reservekøen: Et nummersystem for de deltagere, som gerne vil spille et premierescenarie, de ikke er tilmeldt på forhånd.

S

Scenarieansvarlige: De arrangører, som udvælger årets premierescenarier og faciliterer processen for scenarieforfatterne.

Scenarier: Også kaldet premierescenarier. Rollespil udvalgt og designet specielt til årets Fastaval.

Scenarieskrivningskonkurrencen: Konkurrence om at skrive et scenarie i løbet af årets Fastaval. Læs mere om scenarieskrivningskonkurrencen her.

Sildesalat / sild: Et slang for de farverige bånd man i militæret giver for udført tjeneste og optjente medaljer. På Fastaval laves der lignende pins til Fastavals arrangører, som viser de forskellige områder og opgaver de har haft igennem årene.

Skyggegeneralen: Nogle år udvælger Generalen en højre hånd, som er næstkommanderende på Fastaval.

Spilblok: Tidspunkter hvor der kører scenarier, brætspil og andre aktiviteter på Fastaval. Onsdag har en aftenblok. Torsdag-lørdag har tre blokke (formiddags, frokost og aften) og søndag har en formiddagsblok.

Spilleder: Fastaval-ord for game master. Spillederen er den person, som faciliterer et scenariet og guider spillerne gennem scenariet. Hvis du gerne vil spillede et scenarie, kan du melde dig som spilleder, når du tilmelder dig Fastaval.

Spillere: Deltagerne til et scenarie eller brætspil.

Spilstart: Introduktion og holdfordeling til et scenarie. Hvert scenarie kører flere gange i én blok, og derfor samles alle spillerne på et givent scenarie altid inden det begynder. Her fordeles spillerne og spillederne ud på hold. Det står på dit program, hvor du skal møde til spilstart.

Synopsis: En kort skriftlig forklaring på hvad dit scenarie skal handle om og hvordan det skal spilles, hvis du gerne vil være forfatter til næste års Fastaval. Det er de scenarieansvarlige, der udvælger de synopser, som får lov til at blive til scenarier på årets Fastaval. Læs mere om hvordan du skriver en synopsis til Fastaval her.

T

Translatører: Frivillige, som oversætter for ikke-dansktalende deltagere.

Truckerne: Gammelt ord for Konsulatet.

Tryghedsvært: En gruppe frivillige, som altid er klar til at snakke med de deltagere, som skulle have brug for det. Læs mere om Tryghedsværterne her.

TV: Frivillig gruppe, som laver tv-indslag til årets Fastaval. Du kan læse mere om årets TV hold her.

Tågefyrstens dal: Rygeområdet ved Mariagerfjord Gymnasium.

V

Vagthavende general: Det ansvarshavende hovedarrangør på Fastaval. Denne person kan kontaktes 24/7 under hele Fastaval på vagttelefonen. Læs mere om den vagthavende general her.

Æ

Ægget: Pris, som uddeles til vinderne af Game Rush og Scenarieskrivningskonkurrencen.

Æresgæst: International person, som inviteres til at gæste årets Fastaval. Vedkommende skal på en eller anden måde have bidraget til rollespil, brætspil eller nørdemiljøet generelt.

Æresottoen: Pris, som uddeles hver Fastaval til en person, som har ydet en speciel indsats for Fastaval eller rollespilsmiljøet generelt. Læs mere om Æresottoen her.

Æresottodommer: Medlem af den jury som uddeler årets Æresotto.

V

Val/Vallen: Forkortelse for Fastaval. Det kan diskuteres om det hedder én eller ét Fastaval/Val 

W

Wear: Fastavals merchandise. Kan tilkøbes i tilmeldingen.