af Kristian Bach Petersen
Tag med på en kaotisk og letbenet rejse op ad en ikonisk Warhammer-flod, hvor en håndfuld inkompetente underrotter og hangarounds skal forsøge at holde sammen på en faldefærdig ubåd og samtidig navigere i deres onde hensigter og planer.
Foromtale
Spillere: 4
Spilledere: 1
Samlet tidsforbrug: 2 timer
Sprog: Dansk/ Engelsk spillermateriale
Aldersgrænse: 13+
Læsemængde:
“Troldkarlsingeniøren Razvan gnubber sig i poterne. Ubåden ligger ubeskyttet hen ved den underjordiske kaj. Alle de andre skavens er stimlet sammen i den store sal for at høre Rotterådets nyeste dekret.
Razvan sender et pift ud mellem sine spidse fortænder. Fra skyggerne kommer hans besætning halsende. Nu gælder det om at slippe gennem slusen, før nogen opdager dem…”
Det er hårdt at være skaven. Når man er faldet i unåde, kræver det stor antiheltedåd at komme tilbage ind i det onde-gode selskab. Så en sammenkastet besætning på en warpstone-drevet ubåd, rejser op ad en ikonisk Warhammer-flod for at vælte Højbroen i Nuln.
En action-komedie, hvor spillerne får mulighed for at luske og snige en flok antihelte igennem Imperiet. Scenariet har flodformet struktur, hvor en del af scenariet skabes undervejs ved hjælp af et sindrigt tabelsystem.
Scenariet er løst forbundet til “Rotteræset” fra 2019. Det ikke nødvendigt at have spillet eller læst dette for at tage på flodtur på Fastaval.
- Warhammer
- Skaven
- Maritimt kaos
Spillere: 4
Spilledere: 0
Samlet tidsforbrug: 2 timer
Sprog: Dansk og engelsk
Aldersgrænse: 13+
Læsemængde: Op til 1 normalside
Spillertype:
Du vil spille højstemt inkompetente væsner, der er på vej ud, hvor de helt sikkert ikke kan bunde i et mørkt, men også sjovt, fantasyunivers. Du har mod på at fejle fremad som et hold og spille “onde” karakterer med glimt i øjet og charmerende kaos i blodet.
Spilledertype:
Du er frisk på at bruge tabeller til at skabe og sætte scener, improvisere og gribe spillernes indspark. Du elsker action og korte, eksplosive optrin. Du glæder dig til at skubbe karaktererne ud på helt dybt vand og fiske dem op igen. Du behøver til gengæld ikke vild viden om Warhammer-universet.